I skal være jer selv! Min opgave er at få smukke portrætter ud af det.

 

Vælger du mig som fotograf får du ikke kun nogle dejlig minder om dine børn eller din familie, men også nogle gode timer fyldt med leg,latter, klaterture, fangelege, smil og finurlige udtryk. Fotograferingen skal være en oplevelse, I skal have det sjovt og I skal være jer selv. 

 Fotograferingen tager udgangspunkt i din families ønsker og det er jer der bestemmer om vi skal tage til stranden, i skoven, til åbne marker eller hænge ud hjemme hos jer, mens vi foreviger familien eller børnene.

I får god tid, vi har ikke travlt for vi har to timer til at få de netop de portrætter, som  du drømmer om. Er dit barn lidt genert eller måske ikke i humør til at få taget billeder, er to timer nok til at tø op. Med to timer til jeres rådighed, er det mulighed for at skifte tøj, tage en lille spise eller drikke pause og til at hygge sig. Fotograferingen skal afspejle dine børn og jeres familie og derfor kan I frit vælge om billederne skal være livsstilsportrætter taget i hjemmet, hvor I hygger jer i sofaen eller på ungerne værelse eller om I ønsker billeder af en dejlig familietur til et sted I holder specielt meget af. 

Fotograferingen kan også ske hos mig, i mit studie. Ligesom ved on location fotografering er der sat god tid af og fotograferingen tager udgangspunkt i dine børn, din familie og dine ønsker. Vi har god tid, tid til leg, tid til mad, til sjov, tid til ikke at gide. Mit job er at få skønne portrætter ud af tiden vi har til rådighed.

Efter endt fotografering og redigering, får I jeres eget galleri stillet til rådighed i en uge. I galleriet kan  I udvælge de billeder I gerne vil udsmykke jeres hjem med. Hvis I har familie der også gerne vil se og måske selv bestille noget, har de selvfølgeligt også adgang til galleriet.

Der er uendeligt mange muligheder og næsten alt kan lade sig gøre. Ønsker du et smukt stort kanvas til stuen eller en fotovæg, måske et smukt album som du vil glæde dig over i årevis, collager til børneværelser eller klassiske print og forstørrelser til bedsteforældrene, så bestiller du det via galleriet. Og har du spørgsmål eller specielle ønsker, så kontakter du bare mig også finder vi en løsning der passer til jer.